Kropsorienteret psykoterapi

I kropsorienteret psykoterapi forsøger man at integrere krop og psyke, følelse og intellekt. Vi er født som en helhed, men gennem vores opvækst har mange af os været nødt til at gøre dele af vores krop og psyke ufølsom for ikke at mærke den smerte vi har mødt i livet. Tilbageholdt udtryk såsom længsel, vrede eller angst ligger stadig bundet i kroppen som muskelspændinger, underspændte muskler, fastlåste kropsholdninger etc.

Bagved tilbageholdt udtryk ligger der altid kærlighed og lyst. Gennem samtale, dybere vejrtrækning og forskellige kropsøvelser prøver jeg i mit bioenergetiske arbejde, sammen med klienten, at forløse tilbageholdt udtryk og samtidig forstå hvorfor det opstod.

Enhver spændt muskel er tilbageholdt bevægelse. I kropsorienteret psykoterapi arbejder vi hen imod den frit vibrerende og pulserende krop hvor energien kan flyde frit og lystfyldt.

Kropsorienteret psykoterapi